lørdag den 1. december 2012

Strik til store fødder - og begyndende julestemning....

Sådan et par størrelser 45 er altså ikke sådan lige at gøre færdige. Og slet ikke når de skal være hemmelige. Men nu er jeg i hus. og strømperne er pakket ind og hængt på 'kæreste-julekalender-pinden'.

Store strømper


Jeg er begyndt at jule. Lidt. Det begyndte i eftermiddag, da vi tilfældigvis kom fordi Møllestien midt i Aarhus. Her holdt beboerne julemarked. Gaden er i forvejen byens fineste, med små skæve huse og stokroser i hobetal. I dag var der pyntet op til jul - med lys og gran. Der var bål og duft af glöck. Der blev spillet julemusik og solgt hjemmesnedkerier i boder. Og hvis man havde lyst, ja, så blev der læst julehistorier højt i nummer 48. Man kunne altså ikke andet end blive smittet... med jul!

Møllestien
 
Grebet af stemningen fra Møllestien gik jeg hjem og bandt en juledekoration til kalenderlyset - med gran og juletulipaner. Jeg fandt også adventskransen - fra sidste år - frem igen. Den minder mig om at gå i skoven i november. Om at stå i skuret og save. Om min mor, som kalder at der er en kop kaffe klar inde i varmen. Jeg har også hentet julekassen. Jeg åbner den nok i morgen... Det er jul for begyndere i år!
 
Begyndende jul...
 
God og glad weekend - LeLouLaLi

1 kommentar:

  1. INGA MARGRETHE JENSEN3. december 2012 kl. 11.37

    KÆRE DU....
    DET BLIVER BESTEMT EN SMUK "BEGYNDER-JUL"...
    KÆRLIGSTE TANKER
    FASTEREN

    SvarSlet