fredag den 23. december 2011

Dagen før dagen...



.... Eller noget om Mange Masker, Matador og Marcipan.... 


Jeg er kommet Helt. Ned. I. Tempo!

Jeg er landet i Hjerting - med en god lang overarbejdsbetalt juleferie på lommen! Det er slet ikke dårligt. Slet ikke!

Mine to første feriedage har desværre været flankeret af et massivt 'visdomstands-frembrud'. Det har gjort ondt. Meget ondt. Men tandlægen har forvisset mig om, at den godt kan være der - så den skal være så velkommen. Hvis bare den dog ikke gjorde så meget væsen af sig!

Udover tand-indvardering har jeg brugt mine to første feriedage på at komme ned i tempo. Juletræet er pyntet og lysene er tændt. Det gamle, det grimme, det historiske, det legendariske, det smukke, ja det julepynt der bare skal på træet, er nu på sin plads! Mor og jeg har strikket, mens Matador har kørt i baggrunden. Nåh ja, og så har faderen-min smuglet marcipan ind i stuen i en lind strøm!

Det er jul i Hjerting.

Her mangler dog nogen - den ene kommer i morgen, den anden bliver i det nordlige i år. De er begge savnet. Men vi sender kærlige tanker. Hjerterne er heldigvis der, hvor tankerne fører dem hen.

Julemailen er sendt mod Canada, frankeret med kærlige hilsner og gode ønsker. De sidste småkager er bagt. Og mandlen er udvalgt. Nu kan vi bare vente. Vi er så heldige at få julen serveret i år, så freden har for alvor sænket sig...

Juledekoration fra Aalborg...

Det 'legendariske' julepynt...

Jule ved vandet... det gamle Sædding fyr er som altid på plads!



Må julen blive lige som du ønsker dig den. Og god fornøjelse og krydsede fingre til de der kaster sig ud i værts-projektet for første gang - sovsen er i hvert fald klaret, ikke Stination? ;)

Kærlig hilsen
LeLouLaLi...

1 kommentar:

  1. INGA MARGRETHE JENSEN24. december 2011 kl. 09.17

    KÆRE ALLESAMMEN.
    SIKKEN DEJLIG HILSEN PÅ DIN BLOG, LENE LOUISE, - SMUKKE BILLEDER OG ORD, - DET ER BARE DEJLIGT.
    JEG HAR DET FINT, OG VIL LIGE NED OG KIKKE UDOVER FJORDEN, OG SÅ KL. 11:00 ER DER UDENDØRS JULEGUDS-TJENESTE PÅ PLÆNEN I ZOO, - SAMMEN MED DYRENE..
    SIDST PÅ EFTERMIDDAGEN GÅR JEG PÅ KIRKEGÅRDEN HVOR DER ER TÆNDT FAKLER, SMUKT, - DEREFTER TIL JULEGUDSTJENESTE I MARGRETHEKIRKEN, - OG SÅ HJEM TIL MIN LILLE BERBERI-ANDESTEG,- OG UDPAKNING AF GAVER.
    JEG TÆNKER PÅ JER, OG SENDER DE ALLERKÆRLIGSTE TANKER.
    VI HAR VEL NOK HAFT MANGE DEJLIGE JUL SAMMEN, - DET ER JEG RIGTIG GLAD FOR, - MEN JEG HAR DET OGSÅ HELT FINT MED AT VÆRE HER I AALBORG I ÅR.
    KÆRLIGE JULEKNUS, INGA MARGRETHE.

    SvarSlet