Mon ikke den bliver lige så slidt, som 'Bare Sammen'?
Handlingen foregår i New York og strækker sig, som en mindre familiekrønnike igennem tre årtier. I bogen møder vi to familier. Eller rettere to mænd - og deres familier. De to mænd mødes i en samtale, der hurtigt tager en drejning mod et dybt og altomfattende venskab. Senere kommer der hustruer, børn, karrierer og hverdage ind i billedet. Men grundlæggende er det venskabet de to mænd i mellem, vi følger.
Bogens personer er alle mere eller mindre involveret i det kunsteriske miljø i det brune fløjelsprægede New York. De udøvende kunstnere rækker frem og tilbage i tiden efter inspiration og efterladenskaber. De forsøger at presse betydninger og liv ud af kunsten, men er det mon opbyggende eller nedbrydende, for det liv der leves i nutid?
Udover de to familier møder vi også den sindsyge onkel, den altopofrende barnepige, de exentriske unge eksperimental-kunstnere og ikke mindst Dave, den ensomme mand på en børnetegning.
Et tragisk dødsfald skaber dybe skår i livet. Endnu et øger smerten og de efterlade tvinges til at måle om deres kærlighed virkelig rækker, helt der ud, hvor det virkelig gør ondt.
Det er en fortælling om at tømme luften for ord - og turde se, hvad man står tilbage med. Den har stærke passager, (bl.a. den om Dave på børnetegningen!) der kan læses igen og igen. Jeg anbefaler den varmt!
God læse-søndag indendøre... LeLouLaLi
DEN VIL JEG GLÆDE MIG TIL, -HAR SKREVET DEN OP I MIN LILLE BOG MED KOMMENDE LÆSNINGER.
SvarSletKÆRLIGST FASTER