mandag den 10. oktober 2011

Fra et hjørne af Danmark...




Jeg begiver mig et par gange om ugen hen mod et hjørne af Danmark. I får mig ikke til at sige Udkantsdanmark. Dét er nemlig et spørgsmål om perspektiv! Men turen mod ovennævnte hjørne tager to timer - og lidt længere hjem igen!

Disse strækninger skal naturligvis bruges fornuftigt. I dag kom jeg for sent til mit tog. Jeg måtte vente i regnen - på Danmarks måske mest ynkelige trinbræt. Der stod jeg og prøvede at minde mig selv om de gode ting ved at være 'Region Midtjylland-pendler', mens regne silede dramatisk ned, naturligvis. Inde i tog-varmen (ja, Arriva har dagsdato sat varme på!) fandt jeg min MP3 og et par strikkepinde frem og vupti - så var jeg pludselig i Aarhus. Og det faktisk temmelig overrumplende midt i en pind!

Når jeg periodevis så op fra mig perlestrik mødtes mit blik med andre damer, der som jeg, sad koncentreret om strikketøjet. Sådan rejser man åbenbart vinteren i møde i Midtjylland!

Jeg var først hjemme klokken godt nitten. Men tiden var ingenlunde spildt. I morgen tidlig drager jeg afsted igen. Med pinde, MP3-krimi og tasken fuld af SPS-ansvar... mod et hjørne af Danmark!

Magelig-mandag til dig - LeLouLaLi

Ps. Og så er det ikke et øjeblik for tidligt, at kommentere på den voldsomme julepynt, der stormer en i møde når man når frem til Bruuns Gallari.... Nåede et kort øjeblik at tænke: "Hmm var det to timer eller to måneder, den togtur tog?!"

1 kommentar:

  1. INGA MARGRETHE JENSEN12. oktober 2011 kl. 21.55

    ja, sådan en tog-tur kan jo føles både l a n g og også lynende hurtig, MAN KAN JO LIGESÅ GODT NYDE DET, MENS STRIKKEPINDENE GLØDER OG ORDENE FLYDER IND I HOVEDET.
    FASTER.

    SvarSlet